Hvert år er indbrud og tyverier fra vare- og lastbiler skyld i tab for millioner af kroner. Der er sket en stigning på knap 20 procent i forhold til året forinden.
Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der hver eneste dag bliver anmeldt 11 tyverier fra vare- og lastbiler. Det fortæller forsikringsselskabet Gjensidige i en pressemeddelelse – og det er med til at underbygge behovet for at installere arcaSAFE-løsningen i sit køretøj.
Hele 4.235 gange modtog landets politikredse i 2024 en anmeldelse om, at der havde været tyveri fra en vare- eller lastbil. Det svarer til en stigning på mere end 20 procent sammenlignet med året forinden.
De mange indbrud og tyverier fra vare- og lastbiler har ofte store økonomiske konsekvenser for den enkelte, der i mange tilfælde er mindre erhvervsdrivende, fortæller Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
Tyverier skaber mange udfordringer
- Vi oplever kunder, der får tømt deres varebil for værktøj. Og her handler det ikke kun om, at vi skal hjælpe med at erstatte værktøjet. De får også store problemer med at lave deres arbejde, og derfor fører de her tyverier ofte til store omkostninger for de ramte, siger hun.
I tallene fra Rigspolitiet står det klart, at selvom problemerne med indbrud og tyverier sker over hele landet, så er politikredsene omkring København særlig hårdt ramt.
Samtidig fremgår det, at der sker en mindre stigning i antallet af anmeldelser i vinterhalvåret.
Kilde: Gjensidige
